Den 10. januar tog jeg spændt forbi min lokale bogpusher, Hedensted Boghandel og Legetøj. Det var nemlig dagen, hvor bogen af Prins Harry udkom. På engelsk hedder bogen “Spare” og på dansk har den fået titlen, “Reserven”. Jeg havde naturligvis sørget for, at der behørigt var lagt en kopi fra til mig.

Jeg er en kæmpe royalist, når det kommer til kongehuse, men især det danske og engelske er mine topfavoritter. Så klart jeg har fulgt med i skandalerne og sladderen, men især hvad der er skrevet om Prins Harry og Meghan, har jeg fulgt med i.

Så da jeg hørte, at der var rygter om en bog fra hans hånd, så har jeg løbende tjekket ind hos min bogpusher. Og bum en dag var der dato på, og nu er bogen min.

576 sider er en del at komme igennem. Men ikke siden “Da Vinci Mysteriet” af Dan Brown har jeg læst side efter side. Fuldstændig opslugt.

Bogen tog mig helt ud i hjørnerne af mine følelser. Jeg græd, jeg grinte, jeg græmmes, jeg fik ondt i maven, jeg blev rørt – ja jeg kom hele vejen rundt.

Prinsesse Dianas død

“Reserven” starter med Prinsesse Diana dør. Den historie kender næsten alle udefra. Men nu kommer oplevelsen fra Prins Harry. Den lille 12-årige dreng, der måtte gå den lange vej bag kisten til fuld skue for millioner af mennesker.

Hans fornægtelse af moderens død, fordi han ikke kunne rumme det. I flere år er han overbevist om, at hun har gemt sig et sted, og først kommer frem, når pressen lader hende være i fred. Det er selvfølgeligt ondt mod William og ham, men det er forståeligt.

Da han bliver ældre, undersøger han selv omstændighederne ved hendes død. Han ser billeder af bilen, og Prinsesse Diana der ligger på bagsædet. De blodigste var fjernet. Hun havde en lys aura omkring sig, og Prins Harry bliver glad indeni, indtil han opdager, at det er blitzlys fra paparazziernes kameraer. Ingen hjalp hende. Ingen holdt hende i hånden og talte beroligende til hende.

Prins Harry tager også selv turen gennem tunnelen i samme hastighed, som bilen havde, da den kørte galt. Det tog kort tid, og der sker intet. Han tager turen igen. Det samme sker. Ingenting. Sigtbarheden er fin. Men han havde selv prøvet, at hans egen chauffør havde mistet udsynet, fordi paparazzierne hoppede op på bilen og blændede chaufføren med deres blitz. Hun ville have overlevet, hvis det ikke var for de paparazzier. Det er han sikker på.

Hadet til pressen vokser. Det samme gør mistroen til alle. Lige meget hvad han laver, siger eller gør, så får pressen nys om det, og de skriver, hvad de vil. Løgn på løgn på løgn. Alle er under mistanke. Familie, venner og sikkerhedsfolk.

Alt Prins Harry vil er bare at være i fred og leve sit liv.

Alle kalder ham “Reserven”

Prins Harry har svært ved at finde sin identitet. Fra barnsben er han blevet kaldt “Reserven”, i skolen skulle han lade som om, han ikke kendte William. Han fik venner, nogle var ærlige, mens andre sladrede til pressen.

Pressen. Fjende nummer ét. Lige meget hvad han gjorde, så fandt de ham. Efterfølgende skrev de en løgnhistorie. En episode skiller sig ud. Da han gør militærtjeneste, forvilder en journalist sig ind på området med en bombeatrap. Historien, journalisten ville skrive, var, at Prins Harry ikke var sikker.

Bogen er fyldt med den slags historier. Lige som jeg tror, at nu kan det ikke blive værre, så kommer der endnu en historie. Om bogen er god? Det ved jeg faktisk ikke. Men ja på sin egen måde. Den er forfærdelig, skræmmende, ubarmhjertig, trist, men det er også en barsk historie om et barn, der bliver voksen og finder sig selv. Omstændighederne til trods.

Skal du læse den? Helt klart. Også selvom du ikke er royalist. Men bare for at læse og se. Hvad magt kan gøre ved historien.

Er du fra Hedensted og Omegn skal du naturligvis købe bogen hos min lokale bogpusher. For god ordens skyld, gør jeg opmærksom på, at denne anmeldelse ikke er reklame, men helt for min egen regning. Dog er god service fra en fantastisk butik værd at nævne gratis.

Loading