Tidligere indlæg

Av min mave

Jeg fødte i december sidste år. 12 dage før jul. Min mand var hjemme på barsel den følgende uge, og så havde vi alle juleferie i to uger. Og heldigvis for det. For lille babys mave havde det ikke godt. Efter to uger så startede det. Han skreg meget. Ikke hele tiden men meget og gerne om natten. Nogen gange kunne jeg sidde oppe med ham til klokken fire fem stykker, og så sov han måske tre timer.

I løbet af juleferien byttede min mand og jeg efter fire timers skrigeri. Teenageren var også sød til at tage ham lidt, så vi kunne få sovet, for søvn var der ikke meget af. Den sovende havde svært ved at sove helt på grund af dårlig samvittighed over for den anden, og samtidig gjorde det også ondt på os, at baby havde det så skidt.

Jeg ammede ikke, for det fungerede bare ikke. Det gjorde det heller ikke med teenageren, så jeg var helt afklaret med det. Det var held i uheld, for så kunne min mand nemmere tage over. Ellers tror jeg, at jeg hurtigere var kørt ned.

Den 5. januar startede teenageren i skole, og min mand begyndte igen på jobbet som chauffør, hvilket betyder tidligt i seng og op om natten for så at komme hjem sidst på eftermiddagen. Selv skulle jeg også starte på deltidsarbejde. Min plan var, at når baby sov, så skulle jeg arbejde. Der var nok at rive i. Jeg havde et stort loppemarked sidst i februar, der skulle laves mange forberedelser til, og der var artikler, som skulle skrives.

Ja planer er til at smide i havnen, og intet går, som man vil med en baby, der har ondt i sin mave. Den første uge fik jeg ca. tre timers søvn i døgnet, så når ugen nåede torsdag, så var jeg så kørt ned, at jeg gik rundt som en zombie. Jeg tudede af træthed flere gange om dagen, havde minimum to ubesvarede opkald på min telefon dagligt og besvarelser på sms og Facebook var en by i Rusland. Jeg hang overhovedet ikke sammen, og følte mig som en dårlig mor. Men med vilje og udsigten til søvn i weekenden, eftersom gemalen tog over, så kom jeg igennem ugen. I weekenden blev der sovet igennem, og der blev samlet op på arbejdet, som jeg var håbløst bagud med. Mandag kunne jeg starte en ny uge op med batterierne opladet og klar til nye udfordringer.

Sådan gik de første uger, indtil en veninde foreslog zoneterapi. Jeg var villig til at prøve alt for, at baby fik det bedre. Og halleluja allerede efter den første behandling kunne vi mærke en forskel. Dagen efter kom der en pæn stor fast kugle af bæ i bleen, og baby virkede helt lettet. Skrigeriet aftog en smule, og efter to uger fik han endnu en behandling. Igen kom der en kugle i bleen dagen efter, og baby var nu begyndt at grine, pludre og smilede langt mere end før.

Loppemarkedet blev afviklet. Der blev samlet 33.133,- kroner ind til Rygmarvsforeningen, og jeg var godt tilfreds med mit arbejde. Artiklerne blev også skrevet og afleveret. Baby kom nu selv af med kuglerne, mens det resten af tiden var en god gang usammenhængende smat. Helt som det skulle være. Men jeg havde stadig dårlig samvittighed og følte mig stadig som en dårlig mor. Så jeg gik på fuldtidsbarsel, så jeg kunne være sammen med min søn 100 procent.

Nu bliver baby snart fire måneder. Han er en super glad baby, der snakker, smiler og griner hele tiden. Ind i mellem kan han stadig være lidt utilpas, men så kommer der en kugle i bleen, og så er han glad igen. I dag har han fået en behandling. Det gjorde vildt ondt på ham, så maven er stadig ikke helt i orden. Det havde jeg heller ikke forventet, der var jo en grund til, at jeg bestilte en tid til ham. Men det var rigtig hårdt at sidde med ham, mens zoneterapeuten behandlede ham, og han hele tiden kiggede anklagende på mig, mens tårerne bare trillede fra ham. Dog stak han terapeuten et kæmpe smil, da hun var færdig.

Efter jeg gik på fuldtidsbarsel, er baby også begyndt at sove godt og længere. Han sover nu igennem fra ca. klokken 22 til ca. klokken 7. Når han sover i barnevognen om formiddagen eller eftermiddagen, kan han godt tage et træk på fire timer. Omvendt kan han også være en bandit og kun sove én time. Men han er glad og tilfreds. Han skriger ikke længere på grund af hans mave, og jeg føler mig ikke længere som en dårlig mor. Hvor er jeg taknemmelig for, at jeg lyttede til min veninde, for zoneterapi, det virker.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.