Superhelt med kappe

Fremad fremad fremad

Jeg har nået bunden, og nu går det kun én vej. Fremad!

Selvom det går langsomt, så går det faktisk fremad. Der er stadig masser af møder og information, og nu gider jeg faktisk ikke mere, kan jeg mærke. Jeg er mættet og fyldt op.

Vi, min mand og jeg, føler faktisk, at alle har så travlt med at gøre ham så ringe som muligt. At der kun bliver fokuseret på alt det, han ikke kan. Ingen ser alt det han kan og gør.

Min fagforening har været en kæmpe hjælp. Der er blevet taget hånd om MIG, så jeg kan tage hånd om familien og huske fokus på mig selv. Det virker, så jeg får det bedre. Har det bedre.

Under den sidste trivselssamtale gik der faktisk flere ting op for mig, som muligvis har været med til at stresse i hverdagen. En lille ting som jeg gør hele tiden. Både arbejdsmæssigt og privat. Jeg arbejder nemlig i trin.

På en eller anden måde har jeg arbejdet i trin. Trin 1, Trin 2 og Trin 3. For at komme til Trin 3, så skal de andre trin være lavet først. Men hvis Trin 1 driller, så kommer jeg aldrig til Trin 3. Derfor er der rigtig mange ting, der bliver skudt tidsmæssigt, og nogle ting bliver slet ikke gjort.

Måske har det noget med min stress at gøre, at jeg tidligere har fået at vide, at det var en god ting at gøre. Jeg husker det ikke. Og nu er det bare en hæmsko for mig. Så fra nu af skal jeg have fokus på Trin 1. Der er ikke længere nogen Trin 2 eller 3. Kun 1.

Og det virker.

Faktisk har det virket så godt, at jeg nu er blevet færdig med mit nyhedsbrev. YEAH!!

Og så skal vi have fokus på det positive. I onsdag kom min datter hjem på visit, og det var skønt.

Vi havde så hyggelig en eftermiddag, og selvom der opstod nogle konflikter ungerne imellem, så var hun så god til at følge ham, så konflikten aldrig kom helt ud af kurs. Til gengæld var han også super god til at gå til pausetid, når det blev for meget. Og naturligvis skulle søster med.

Under aftensmaden blev der snakket. Og snakket meget. Men ikke i munden på hinanden. Nej det gik efter tur. Og da vi var færdige med at spise, sad vi lige og snakkede lidt, så spurgte han, om han måtte gå fra. Tog alt sin service hen til vasken og vaskede hænder og mund – helt uden jeg skulle bede ham om det. Jeg var så stolt.

Både børnehaven og os forældre manglede mest hjælp til at skabe nogle fysiske rammer for ham. Vi blev spist af med, ting tager tid. Men det kan jeg ikke vente på. Så vi har skabt rammerne selv. Hele ugen er han blevet hentet klokken 12.30, og det har fungeret perfekt. Og han har rykket sig så meget på mange områder i denne uge. Fordi han er i balance mellem tiden i børnehaven og tiden hjemme.

Så der er fremgang på alle fronter. Og det er mega fedt!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.