Superhelt med kappe

Min krop stod af

Midt i mørket skal man finde lys

Der har været pænt stille herfra i længere tid. Måske har du opdaget det eller måske har du bare nydt stilheden – ligesom min mand.

Men jeg har været syg. Ikke alvorligt men alvorligt nok til at jeg aldrig har været så dårlig før. En lille forkølelse, der blev til en bakterie og betændelse. Voldsom hoste, besværlig vejrtrækning, masser af medicin, astmaspray og bivirkninger, ondt i alle led og muskler, ingen energi. Bare ligge slap i sengen.

Sådan gik hele juleferien. Juleaften og nytårsaften var jeg lige ude af sengen for at hjælpe med mad. Jeg spiste en smule og hyggede. Dansen om juletræet var to langsomme runder og to linier af en julesang, så var det gavetid for mig. Heldigvis var junior enig.

Men stemmen forsvandt også. Nogle dage kunne jeg sige lidt. Andre dage hviskede jeg bare. Min hals gjorde ondt det meste af tiden. Den var helt ru af al den hosten.

I dag er der ikke længere betændelse i hovedet eller lungerne. Men vejrtrækningen er ikke på toppen, men det er blevet bedre. Stemmen er kommet mere tilbage, men den svigter stadig ind i mellem.

Jeg har fået lavet en lungetest, som forventet ikke var fremragende, og lægen mener nu, jeg har astma. Ved ikke om jeg er enig, men jeg tog da imod en ny astmaspray. Vi aftalte, at jeg skulle bruge den ved aktivitet, og hvis der skulle komme hosten igen.

Personligt har jeg selv en teori om, hvad der gik galt. Og hvorfor min krop lukkede fuldstændig ned. Jeg tror, det er på grund af stress. Problemet var også, at mit immunforsvar gik fløjten, og jeg fik bivirkninger af medicinen. Og de bivirkninger var samme symptomer som ved langvarig stress. Så når medicin gav hjertebanken, sagde kroppen straks hov så skal jeg da reagere sådan. Og derfor lukkede den helt ned. Det er jeg overbevist om. For der er ikke noget alvorligt galt.

Men midt i mørket skal man lede efter lys. Og det gjorde jeg. Når jeg lå og slappede helt af, så tænkte jeg over fremtiden. Og der blev skudt mange tanker i gang. Både arbejdsmæssigt og privat.

Jeg blev faktisk pisse bange. Bange for at der var noget alvorligt galt med mig. Så jeg ville faktisk prøve at blive lidt sundere her i 2020. Rygning blev hurtigt en fysisk umulighed tilbage i december, så nu kan jeg da kalde mig røgfri igen. Da jeg var syg, blev cigaretter ikke erstattet af sukker. Vi har også prøvet at lave tiltag og erstatninger i kosten. Stille og roligt. Jeg havde faktisk også lyst til at være aktiv, men den gik ikke på grund af vejrtrækningen. Men energien er begyndt at komme tilbage igen

Nu har jeg for første gang i et par måneder været ude at gå en lille tur med min familie. Der har været så mange dage med godt vejr, men hver gang har jeg ikke kunnet trække vejret. Men nu tog vi chancen med spray i lommen. Og det virkede faktisk. Der var bitte små fremskridt. Og det var rigtig skønt at få vind i hovedet igen. Også for lillemand der har ligget med feber de sidste dage. Men det var koldt og snotten flød, men vi nød det. Big time. Og pludselig ude på den mørkegrå himmel kom en lille solstråle til syne.

Midt i mørket skal man finde lys – og jeg er på vej ud i lyset.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.