Superhelt med kappe

SÅ kører bussen

I morges så skete det. Endeligt. En meget nervøs og spændt dreng stod i indkørslen og ventede på bussen. Vi var i god tid, så ventetiden var lang.

“Mor, den kommer ikke. Den har glemt mig”.

Gråden var næsten på vej. Drengen var opgivende og klar til at gå ind igen.

7.28 skulle bussen hente ham. Og 7.29 drejede den velkendte bus ind på vejen.

“SE!” Råbte jeg. “Den havde ikke glemt dig“.

Drengen lyste op i det største smil og samlede regntøjet i posen op fra indkørslen, tog et godt greb i bamsen og begyndte at gå hen mod bussen.

Jeg havde det som børnene i klædeskabet, da de opdager indgangen til Narnia i præcis det øjeblik, døren til bussen går til side.

Inde i bussen hilser chaufføren venligt, og de velkendte drenge fra klassen hilser på drengen. Han råber glad hej tilbage og bliver på én gang genert og ivrigt efter at komme ind i bussen.

Jeg hjælper ham op i bussen, og chaufføren tager over. Får ham sat i autostolen på sædet, og taskerne til siden.

Så kan vi sige et sidste hej hej og vinke og døren igen skydes for.

Ruderne er tonet, men jeg er overbevist om, at han sidder og vinker for vildt til mig, så jeg stopper først, da bussen drejer om hjørnet.

I løbet af dagen har drengens lærer sendt to søde beskeder til mig.

Hun havde modtaget så stolt en dreng og senere sendt en lige så stolt og glad dreng hjem med bussen.

Tænk at en bus kan gøre sådan en lykke.

Men når jeg så tænker over det, så har drengen jo oplevet, at hans søster i tre år kom hjem med toget, når hun havde været i skole. Så måske går man kun rigtigt i skole, når man kører med tog eller bus….?

I hvert fald er det nu sjovt at gå i skole og følges med sine venner, og så har drengen allerede lært en vigtig lektie……..

Man må ikke lave ballade i bussen.

En meget glad og stolt dreng

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.