Tidligere indlæg

Stress med sukker på

Ups! Hvor blev ugen af? Og så var den endda kortere end ellers. Suk. Mor er tilbage i arbejdsstolen.

Efter nogle uger på fuldtidsbarsel er det blevet tid til at lave noget igen. Jeg elsker at være selvstændig. Ingen der fortæller mig, hvad jeg skal. Jeg styrer min egen kalender. Møder når jeg vil og slutter, når jeg vil. Opgaverne er forskellige, men de er lige præcis, hvad jeg vil lave. Okay jeg kunne da godt undvære at skulle lave regnskab, men det hører jo med. Jeg har mit drømmejob. Dog har jeg ikke min drømmeløn. Der skal hele tiden tænkes i nye opgaver og kunder. Økonomien spiller en stor rolle. I hverdagen. I budgettet. I ægteskabet.

Baby vågner ved syv tiden, så vi har god tid om morgenen, og det er så hyggeligt at vinke farvel til teenageren, når hun cykler i skole. Det er ikke altid, hun kommer hjem efter skole, da veninderne trækker. Men når hun kommer hjem, så er det dejligt at være hjemme og kan høre om hendes dag. Hun er også flink til at hjælpe med baby, og hvis han sover, så kan vi finde på at smække en film på og hygge med en kop varm kakao. Det der mor noget, det er bare lige mig.

I denne her uge har jeg været rigtig god til at skifte kasket. Når jeg vågner er jeg mor. Og mens baby sover i barnevognen om formiddagen er jeg på arbejde. Så skal vi begge spise frokost, og så er der spænding resten af eftermiddagen. Måske sover han en time, og så er jeg på arbejde. Men nogle gange vil han bare ikke sove, og så er jeg mor. Så tager jeg på arbejde igen, når teenageren eller manden kommer hjem. Men ret hurtigt skal jeg være mor og kone igen, da der også skal laves aftensmad, vaskes tøj, ordnes lektier og bare være til, hvis der er brug for det. Når de så alle sammen sover klokken 22, så tager jeg nogle gange på arbejde igen. Heldigvis skal jeg ikke ud at køre for at tage på arbejde. Jeg lukker bare min computer op. I denne uge har jeg nemlig været dygtig til at lukke for den, når jeg er mor. Jeg har lært af mine fejl fra de første to måneder i året.

Alligevel kan jeg godt mærke, at jeg er startet med at arbejde igen. Den lille stressboble i maven er tilbage. Afslag gør ondt. Skaber bekymring. Kampen for at overleve. Der skal tænkes kreativt. Nye idéer skal prøves. Flere opgaver skal findes. Og jeg var ellers lige blevet helt afstresset. Mine eneste bekymringer bestod i, om baby havde for meget eller for lidt tøj på i barnevognen med det omskiftelige vejr. Om det nu gik godt med teenagerens fremlæggelse. Om manden kom tidligt hjem, så vi kunne nå i banken for at få lavet den børneopsparing.

Men jeg vil dog ikke skifte min selvstændighed ud med et 7-16 job. De arbejdsopgaver, jeg laver nu, finder jeg ikke i ét job. Og jeg er glad for det, jeg laver. Jeg har jo selv valgt det. Samtidig kan jeg være hjemme, når min datter tager i skole om morgenen, og når hun får fri. Præcis som jeg altid har drømt om. De mange penge skal nok komme. Vi sulter ikk’. Og lige nu har mine børn mere brug for mit nærvær end en tur i Legoland. Jeg er først og fremmest Mor.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.