Succeshistorierne

Hedensted Centret

Vivi H. var initiativtageren bag det første store loppemarked i Hedensted Centret i oktober 2012, som blev udført sammen med tre andre. Siden har Vivi arrangeret seks årlige loppemarkeder på foranledning af Hedensted Centret. Alle gange har Vivi haft ansvaret for salget af stande såvel udendørs som indendørs, pr på Facebook, annoncering og pressehåndtering i medierne. Ydermere har Vivi haft kontakten med den velgørende organisation, som der bliver samlet penge ind til.

Vores julemarkeder i 2015 og 2016 stod Hedensted Events også bag i samarbejde med Hedensted Centret. Her kom Hedensted Events med mange idéer, blandt andet en opstart af julehjælp til udsatte familier i kommunen, som alle blev en succes. Desuden stod Hedensted Events bag salg af stande, pr på Facebook og pressekontakten til forskellige medier.

Jeg tør roligt overlade ansvaret til Hedensted Events, da der er styr på tingene og et godt overblik.

Peter G. Nielsen
Centerleder
Hedensted Centret


Majfesten

Vores samarbejde med Vivi H. og Hedensted Events har været helt fantastisk – intet mindre!

Vi har fået en topproffesionel service, sparringspartner og arbejdsindsats på PR-delen fra idéplanlægningen af Majfesten, promovering på Facebook, annonceudarbejdelse og til pressemeddelser og kontakt til pressen. Vi har tillige fået taget en masse gode og brugbare billeder gennem hele Majfesten. Hedensted Events billetsystem har vi brugt flere år i træk til vores ungdomsdisco og det fungerer sikkert, hurtigt og nemt.

Vi kan varmt anbefale dig at bruge Hedensted Events til store som små opgaver – for os er nøgleordene tillid, fleksibilitet og gensidig respekt altafgørende og det lever Hedensted Events til fulde op til.

På Majfestens vegne, Tina Søgaard Andreasen, presseansvarlig.


Matematikhaj

Vivi H. har været enestående i et forløb med oprettelse af facebook-side, pressemeddelelse, fotos, video og visitkort. Vivi H. er super kompetent, professionel og et fantastisk menneske – TUSIND TAK FOR DIN INDSATS!

Hanne Koefoed,
Indehaver Matematikhaj


Red Barnet

Vivi H. har været bestyrelsesmedlem i Red Barnet Hedensted siden januar 2013 til og med januar 2016 og har haft ansvaret for foreningens kommunikation.

Vivi H. udarbejdede tekster, lavede opsætning og gav sparring på layout til flyers, foldere, plakater, banner, annoncer og andet PR materialer. Hun udarbejdede løbende tekster til foreningens Facebooksider, foreningens hjemmeside og andres hjemmesider. Og endelig udarbejdede Vivi løbende pressemeddelelser og samarbejdede med lokale medier om fortællinger og synliggørelse af foreningens aktiviteter.

Vivi H. har været initiativtager til foreningens nyopstartede erhvervsstøtteklub. Formålet med klubben er at etablere samarbejder og hyre medlemmer blandt lokale erhvervsvirksomheder, som igennem medlemskabet støtter foreningens lokale frivillige arbejde for børn. Vivi har tilrettelagt og organiseret klubbens aktiviteter, administrative procedurer og rutiner, udarbejdet klubbens PR materiale samt udarbejdet en plan for medlemshvervning.

Vivi H. udarbejdede kommunikations- og kampagnestrategier i forbindelse med en række begivenheder og nye initiativer i foreningen. Eks. i forbindelse med kampagnen Årets Børneforkæmper i Hedensted Kommune, Børn støtter børn under Hedenstedløbet eller i forbindelse med hvervekampagner for nye frivillige.

Vivi H. har et meget stort lokalt netværk og stort lokalt kendskab og mange kontakter, som styrkede hendes mange aktiviteter for Red Barnet Hedensted. Hun er meget ofte på forkant med en lang række lokale begivenheder og med sin meget åbne og opsøgende facon har hun en fremragende evne til at koble disse med foreningens aktiviteter. Det lykkes derved meget ofte at opnå stor og positiv omtale og skabe goodwill omkring vores arbejde for børn i lokalområdet.

Som formand for Red Barnet Hedensted vil jeg gerne anbefale Vivi H. til ovenstående opgaver.

Marianne Saxtoft Vemmelund


Lyserød Dogwalk

Da jeg i august 2013 havde meldt mig som eventarrangør til Lyserød Lørdag – en del af Støt Brysterne, ringede jeg til Hedensted Events for at få lidt tips. Hedensted Events tilbød straks at støtte op om den gode sag og tilbød at skrive en pressemeddelelse.

Grundet Hedensted Events’ pressemeddelelse blev mit arrangement bragt på både Hundenyheder.dk, Hunden.dk og i Ugeavisen Odense. Derudover læste Hedensted Events korrektur på hjemmesiden og kom med forslag til oplæg, jeg kunne sende videre til grafikeren, som skulle lave min plakat. Ydermere vejledte Hedensted Events mig i, hvordan jeg bedst kunne henvende mig til eventuelle sponsorer.

Arrangementet blev en succes og Hedensted Events tilbød igen at skrive et ”sådan gik det til Lyserød Lørdag” og det sendte jeg naturligvis til Ugeavisen Odense, som bragte pressemeddelelsen som den eneste af alle de arrangementer, der havde været i Odense i forbindelse med Lyserød Lørdag. Havde det ikke været for Hedensted Events’ pressemeddelelse, havde jeg ikke fået ”taletid” på hverken Hunden.dk eller i Ugeavisen.

Tanya Dick
Arrangør