Skal der d i gjordt eller skal der ikke d i gjort? Måske har du siddet og svedt over, hvorvidt ordet skal staves eller måske har du bare skrevet ordet og taget chancen på, at dit valg var det rigtige.
Når man siger ordet gjordt/gjort, så lyder det som om, der skal d i ordet. Og jeg kan godt forstå, det kan være svært at finde ud af, når den ene gradbøjning siger med d og en anden siger uden d.
Selve ordet kommer af udsagnsordet gøre.
Et udsagnsord kan være en handling som for eksempel; løber, spiser og danser. Det kan også være en hændelse som for eksempel; indtræder og ankommer, eller det kan være en tilstandsmåde som for eksempel; bør og er.
Måden gøre bliver gradbøjet på er:
Navneform – at gøre
Nutid – gør
Datid – gjorde
Førnutid – har gjort
Førdatid – havde gjort
Fremtid – vil gøre
Bydemåde – gør
Skal ordene puttes i en sætning, kan de se sådan ud:
At gøre det er ikke det samme som at ville det.
Nu gør jeg det bare.
I går gjorde jeg det ikke.
Jeg har gjort det godt.
Vi havde gjort det anderledes sidste år.
Jeg vil gøre det sjovere næste gang.
Gør det nu bare!
Skal der d i gjordt?
Så det korrekte er, at der ikke skal d i gjort.
Min gamle klasselærer, der underviste i dansk, lærte os et ordsprog, så vi altid kunne huske det. Eller vi havde muligheden for at huske det, hvis vi altså kunne huske ordsproget.
Jeg har siden lært min datter ordsproget, så hun kunne huske det. Hun lærte det så videre til hendes klasselærer, som ikke kendte det. Men hver gang min datter har været i tvivl om, hvorvidt der skal d i gjordt eller ikke, så har hun husket på ordsproget. Og så har hun skrevet ordet korrekt.
Ordsproget lyder: Den der skriver d i gjort, han skal have sin ende smurt.
Husk ordsproget! Så vil du ikke længere have problemer med at huske, at ordet gjort staves uden d.
Tusind tak, min kammarat og mig var maget forviret omkring det vi havde gjordt det modsatte 🙂
Tak for dit svar og dejligt jeg kunne hjælpe. Men husk det nu. Der er ikke “d” i gjort 😉